DHL Express, Cisco og Hilton i Top 3; Novo Nordisk ny på listen som nummer 18!
Data fra medarbejdere verden over er blevet analyseret af Great Place to Work®, der i dag offentliggør listen over verdens bedste arbejdspladser. DHL Express, Cisco og Hilton er i toppen af de 25 organisationer, der blev kåret som Verdens Bedste Arbejdspladser i 2021. Mange af de listede organisationer har aktiviteter i Danmark.
10.000 organisationer i 106 lande og i alt 19,8 millioner medarbejdere er blevet evalueret, hvilket gør dette til den største årlige globale undersøgelse af medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen nogensinde.
For at kvalificere sig til listen over verdens bedste arbejdspladser skal organisationer først have deltaget i mindst fem nationale lister over Great Place to Works Best Workplaces™ i Asien, Europa, Sydamerika, Afrika, Nordamerika eller Australien.
Verdens Bedste Arbejdsplads 2021, DHL Express, er på 47 nationale lister på tværs af fem kontinenter, it -virksomheden Cisco på andenpladsen er placeret på 22 nationale lister og hotelkæden Hilton indtager tredjepladsen med 21 nationale listeplaceringer.
At opbygge en succesrig arbejdspladskultur, hvor medarbejderen er i centrum, giver store fordele for organisationer. Data viser, at virksomheder, der er Great Place to Work-certificerede, har øget innovationskraft, mere engagerede og stolte medarbejdere, mere tilfredse kunder og højere rentabilitet.
Top 25: Verdens Bedste Arbejdspladser 2021
1. DHL Express
2. Cisco
3. Hilton
4. AbbVie
5. Salesforce
6. 3M
7. SC Johnson
8. Amgen
9. SAP SE
10. Roche
11. Hilti
12. EY
13. SAS Institute
14. AT&T Direct TV
15. Stryker
16. Novartis
17. Cadence
18. Novo Nordisk
19. Adecco
20. Mercado Libre
21. Adobe
22. American Express
23. Atlassian
24. Santander
25. Teleperformance
Om metodologien bag verdens bedste arbejdspladser
Great Place to Work har identificeret Verdens Bedste Arbejdspladser 2021 ved at analysere undersøgelser, der repræsenterer næsten 20 millioner medarbejderes synspunkter verden over. Vi har også analyseret og evalueret bredden og effekten af virksomhedernes arbejdspladsprogrammer.
Arbejdspladserne bedømmes ud fra deres bestræbelser på at skabe gode job og påvirke mennesker og lokalsamfund positivt i flere lande rundt om i verden. For at være berettiget til prisen skal virksomheder identificeres som fremragende globale arbejdsgivere på mindst fem nationale lister i 2020 eller begyndelsen af 2021. Virksomheder skal have mindst 5.000 ansatte over hele verden med mindst 40% (eller 5.000) af medarbejderne uden for hovedkontorlandet.
Verdens Bedste Arbejdspladser gennemfører hvert år Great Place to Works medarbejdermåling, bliver certificeret som et Great Place to Work og deltager derefter i konkurrencerne om at blive 'landets bedste'. Og det er samme vilkår for alle. Nysgerrig på om I kunne gå hele vejen? Klik på knappen nedenfor og så tager vi en dialog om mulighederne for jer.