Hilti ønsker at gøre op med mændenes dominans i byggebranchen og sætter deres kræfter ind på at invitere kvinderne med ind. Hilti fokuserer på at øge andelen af kvinder i byggebranchen, sikre lige muligheder for kønnene og øge inklusionen af de kvinder, der allerede er i branchen.
For at feje for sin egen dør, før de fejer for andres, valgte Hilti i 2022 at invitere alle medarbejdere til deres første ’Kvinder i byggebranchen’-workshop. På workshoppen delte deltagerne, både mænd og kvinder, ud af egne personlige erfaringer, frygt og håb, og workshoppen blev katalysator for mange nye og stærkere relationer i organisationen. Der blev delt råd om, hvordan man kan tackle vanskelige situationer og der blev skabt en kollektiv forståelse af, hvor vigtigt det er at respektere folks forskelligheder; ”det, der er “OK” for én person, kan være ’off-limits’ for en anden”.
Efterfølgende blev der oprettet et kvindenetværk, som skal sikre yderligere inklusion af kvinder og som ca. 95% af kvinderne nu er aktive i. Netværket supplerer de allerede eksisterende ’buddy’- og mentor programmer. Målet for netværket er at fremme inklusion af kvinder i organisationen ved at opbygge relationer og styrke sparring gennem regelmæssige møder.
Yderligere valgte Hilti i foråret 2022 at blive medlem af foreningen “Byggeriets Diversitetsdag”, som arbejder for mere mangfoldighed i byggebranchen ved at forbedre vilkårene for kvinder og andre minoriteter. Både Hiltis ambition og indsatser om mangfoldighed i byggebranchen rækker således ud over deres egen organisation.
Kort om Hilti
- Antal medarbejdere: 191
- Branche: Bygge & Anlæg
- Web: Hilti