I 2001 overtog Venstre regeringsmagten fra Socialdemokratiet, og én Rasmussen erstattede en anden. George W. Bush blev præsident i USA, World Trade Center faldt og USA gik i krig med Afghanistan. Samme år stemte vi for sidste gang til kommunal- og amtsrådsvalg, og Erann DD blev til Danish Music Awards kåret til Årets ’Nye Danske Navn’.
2001 blev også året, hvor Great Place to Work for første gang kårede Danmarks Bedste Arbejdspladser. Dét markerer vi i år med en række tilbageblik på temaer fra årene, der er gået, og på tendenser på arbejdsmarkedet og blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser. Ikke fordi vi hænger fast i fortiden, men fordi vores erfaringer har gjort os klogere.
Den gode arbejdsplads i 2001…
Kåringen af Danmarks Bedste Arbejdspladser blev i 2001 dækket af Børsens Nyhedsmagasin, der allerede dengang skrev, at ”moderne medarbejdere” i danske virksomheder talte langt mere om ”åbenhed, respekt, hygge og venskab end om løn og frynsegoder”, når de satte ord på, hvad en god arbejdsplads var for dem. Lyder det bekendt? Desuden fremhævede magasinet, at Danmarks Bedste Arbejdspladser var kendetegnet ved i høj grad at tilbyde deres medarbejdere både medansvar, flekstid og fitnessrum for at skabe stolthed, ansvarsfølelse og arbejdsglæde. Det er begreber, der resonerede med vores definition for den gode arbejdsplads anno 2001, hvor tillid, stolthed og fællesskab var centrale elementer. Men det er også begreber, der stadig resonerer i samtiden.
… og 19 år senere
Sidste år kårede vi for 19. år i træk Danmarks Bedste Arbejdspladser. Hver og en af arbejdspladserne på årets lister var karakteriseret ved en enorm arbejdsglæde; i gennemsnit syntes mere end 9 ud af 10 medarbejdere på de i alt 56 arbejdspladser, der opnåede placering på årets lister, at ”alt taget i betragtning er deres arbejdsplads et rigtig godt sted at arbejde”. Det var hele 21 procentpoint bedre end gennemsnittet for danske virksomheder generelt1. Derudover udmærkede besvarelserne for medarbejderne på de bedste arbejdspladser sig, hvad angår stolthed over at fortælle andre, hvor de arbejder, og hvorvidt de mente, at alle på arbejdspladsen tog ansvar for at få tingene gjort.
Stolthed, ansvar og arbejdsglæde er altså i 2020 stadig centrale begreber i medarbejdernes beskrivelser af den gode arbejdsplads. Betyder det, at der på 20 år ikke er sket en udvikling for, hvad en god arbejdsplads er? Jo, selvfølgelig er der det. For udover at vi i dag oftere hører det engelske ord ”purpose” end ”mening”, når det meningsfulde arbejde debatteres, så handler det for organisationer, der har ambitioner om at skabe attraktive arbejdspladser, langt mindre om fitnessrum end om at skabe stærke og værdibårne arbejdspladskulturer.
Arbejdspladskulturen skal være stærk og for alle
Et fællestræk for Danmarks Bedste Arbejdspladser i dag er, at de har fokus at skabe stærke og værdibårne arbejdspladskulturer samt reflekterer over, hvilke arbejdsmiljøer medarbejderne skal opleve. De stærke og værdibårne kulturer skaber samhørighed og strategisk retning, hvilket understøtter udviklingen – både medarbejdernes og forretningens.
Derudover ved vi fra vores undersøgelser, at de allerbedste arbejdspladser formår at skabe gode arbejdspladser for ALLE deres medarbejdere uanset alder, køn, anciennitet og stilling. Når arbejdspladser gør det, øger de ikke kun medarbejdernes trivsel, men forbedrer også forretningens økonomiske resultater. Og hvordan ved vi så det?
Det ved vi fra 20 års undersøgelser af danske arbejdspladser i en virkelighed, hvis bevægelser bestandigt påvirker, hvad arbejdsmarkedet er optaget af, og hvad vi forventer af vores arbejdspladser. Hvad enten det har været store bevægelser som tiltagende globalisering og individualisering eller diskussioner om emner som diversitet i medarbejdergruppen, ligestilling, forskelle mellem den offentlige og private sektor, work life-balance, muligheder for fitness, sunde frokostordninger, rygepolitik, #metoo, tidlig tilbagetrækning, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, shorts på arbejdspladsen, CSR-politik, lønforhold, og vi kunne blive ved. Uanset omfanget af diskussionerne har de sat deres aftryk på arbejdsmarkedet såvel som på vores arbejde i Great Place to Work. For det er som følge af udviklingen, at vi i år skærper vores definition af den gode arbejdsplads.
Definitionen af en god arbejdsplads i 2020
Siden 2001 hvor Great Place to Work for første gang kårede Danmarks Bedste Arbejdspladser, har vi fået kontorer i flere end 55 lande. Det betyder, at vi i dag årligt gennemfører undersøgelser for over 10.000 virksomheder på verdensplan – svarende til 3,4 mio. medarbejdere – og vi rådgiver, samarbejder og diskuterer med HR-fagfolk fra hele verden.
Som i 2001 er en god arbejdsplads kendetegnet ved om stolthed, ansvarsfølelse og arbejdsglæde. Blandt andet. For en god arbejdsplads er mere end det – og særligt er en god arbejdsplads meget mere end et fitnessrum. Fordi vi i over 30 år har spurgt medarbejdere verden over, hvad de forstår ved en god arbejdsplads på tværs af lande og brancher, ved vi, at kernen i en god arbejdsplads fortsat er tillid, stolthed og fællesskab. Men med årene har vi skærpet vores viden. Fra og med 2020 definerer vi derfor den gode arbejdsplads på følgende måde:
”Gode arbejdspladser er defineret ved en høj grad af tillid, stolthed og fællesskab. De allerbedste arbejdspladser er i stand til at skabe en ensartet positiv oplevelse af arbejdspladsen for ALLE deres medarbejdere, uanset hvem de er, og hvad de laver på arbejdspladsen. Gennem effektiv ledelse og meningsfulde værdier optimerer de det menneskelige potentiale og skaber hermed øget innovation og økonomisk vækst.”
Med den skærpede definition – tilpasset nutiden – rådgiver vi danske arbejdspladser og hjælper dem med at udvikle kulturer, der er stærke i samtiden såvel som for fremtiden. Med årene er vi blevet klogere, og vi har udviklet os. Nu er det jeres tur. Kom med!
1. Tallene for ”Danmark 2019” er hentet fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse (flere end 2.000 respondenter), gennemført af analysehuset Userneeds for Great Place to Work Danmark i foråret 2019.
