Great Place To Work og finansmagasinet Fortune har for første gang samarbejdet om at offentliggøre listen over ‘Fortune 100 Best Companies to Work For™ in Europe 2024’. På listen finder man100 europæiske arbejdspladser, hvor medarbejderne elsker at gå på arbejde.
Listen over Europas 100 store og multinationale arbejdspladser, som er allerbedst at arbejde for, bliver for første gang offentliggjort i et samarbejde mellem Great Place To Work og det anerkendte amerikanske finansmagasin Fortune Magazine.
Se hele listen ved at klikke her.
Direktør for Europa hos Fortune Magazine, Grethe Schepers, er henrykt over samarbejdet. Great Place to Work er eksperter og har årtiers erfaring i evaluering af virksomhedskultur, forklarer hun, og ønsker alle de virksomheder, der har opnået den store anerkendelse, tillykke:
- Virksomhederne på listen har skabt miljøer, hvor mennesker trives og føler sig inkluderede, og er drevet af en fælles følelse af formål – hvilket alt sammen er bakket op af ærlig og detaljeret feedback fra medarbejderne.
11 danske virksomheder er på Fortune 100-listen. Find ud af, hvem de er og hvad der gør dem så særlige.
Administrerende direktør i Great Place To Work i Danmark, Liselotte Jensen, glæder sig også over det ny samarbejde:
- Vi er glade for det ny samarbejde med det velrenommerede finansmagasin. Vi ser frem til, at magasinet vil medvirke til at kaste lys på de mange gode arbejdspladser, som har fokus på at skabe gode arbejdsmiljøer. Det fortjener de, siger hun.
Når én plus én giver mere end to
Liselotte Jensen forklarer, at Great Place To Work måler medarbejdernes oplevelse af tillid, stolthed og fællesskab på arbejdspladserne. Medarbejderne besvarer 60 spørgsmål om kulturen, og gennemsnittet af resultatet benævnes Trust-Index scoren.
Trust-Index scoren for virksomheder på Fortune 100-listen er gennemsnitligt 83 %. På typiske europæiske arbejdspladser er scoren på 57 %. Der er med andre ord en forskel på 26 procentpoints.
- Det er en meget markant forskel, siger hun og forklarer:
- En høj score er en indikation for et godt arbejdsmiljø, og vi ved af erfaring, at det fremmer virksomheders performance. På arbejdspladser med en høj grad af tillid opstår der nemlig en kultur, hvor én plus én giver mere end to. siger Liselotte Jensen.
Ledelserne excellerer hos de allerbedste
Når vi sammenligner virksomheder på Fortune-listen med typisk europæiske arbejdspladser, er det også især oplevelsen af ledelsen, der er markant forskellig. Ledelsen bliver målt på deres performance på 14 forskellige parametre. De bliver vurderet på alt lige fra, om de forventningsafstemmer, udviser tillid til medarbejderne, har klare strategier for udviklingen eller om de holder det, de lover.
Gennemsnitligt mener 83 % af medarbejderne på Fortune-listen, at ledelsen ofte eller altid gør de godt. Det samme gælder kun 56 % af typiske europæiske lønmodtagere, viser en repræsentativ undersøgelse, som Great Place to Work har fået lavet på tværs af 21 europæiske lande.
Det overrasker ikke Liselotte Jensen, at det især er ledelsens stil, der er udslagsgivende for, hvorvidt en arbejdsplads er blandt de bedste, man kan arbejde for:
- Forskningen viser tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem lederens kompetencer og det generelle arbejdsmiljø i en virksomhed. Dygtige ledere skaber rammerne for trivsel, engagement, psykologisk tryghed og reduceret stress, hvilket i sidste ende styrker medarbejdernes produktivitet og tilfredshed.
Den første liste med Europas Bedste Arbejdspladser At Arbejde For blev offentliggjort i 2003 i samarbejde med Europas Kommissionen. Siden er listen blevet offentliggjort hvert år af Great Place To Work. Og Fortune Magazine, som blandt andet udgiver Fortune 500, Global 500, World’s Most Admired Companies og andre indflydelsesrige lister, har nu udvidet sin portefølje.
Læs også om AI-disruption: Høj tillid gør arbejdspladserne mere forandringsparate
Læs også om ESG: Europas Fortune 100 arbejdspladser viser vejen til opfyldelse af bæredygtighedsmål
Markant forskel på medarbejderes arbejdsliv på tværs af Europa
Medarbejderne i de virksomheder, der er på Fortune 100-listen, har markant anderledes oplevelser af deres arbejdsplads, end en gennemsnitlig europæer. Her har vi udvalgt 5 små nedslag:
- 9 ud af 10 af medarbejderne oplever, at deres ledere er ærlige og etiske i deres måde at drive virksomheden på. Den oplevelse gælder kun 60 % af den typisk europæiske arbejdsstyrke.
- 75 % af medarbejderne svarer nej til, at deres ledere favoriserer nogle medarbejderne frem for andre. Det samme gælder kun 43 % af medarbejderne på typisk europæiske arbejdspladser og 45 % på typisk danske.
- Mere end 9 ud af 10 af medarbejderne oplever, at de bliver behandlet retfærdigt og ligeværdigt uanset deres stilling, alder, køn, etniske oprindelse eller seksuelle orientering. Gennemsnitligt er det kun 70 % af typiske europæiske lønmodtagere, der oplever det samme.
- 78 % af medarbejderne oplever, at forfremmelser i virksomheden går til dem, der fortjener det mest. På typisk europæiske arbejdspladser er det kun 37 % af medarbejderne, der nikker genkendende til det.
- 7 ud af 10 af medarbejderne mener, de modtager en rimelig andel af virksomhedens overskud. På en gennemsnitlig europæisk arbejdsplads er det kun 36 %, der oplever, at sorte tal på bundlinjen også skinner igennem på deres lønseddel.
Sådan er listen blevet til
Virksomhederne på listen skal opfylde en række krav, for overhovedet at komme i betragtning:
- Opnået en tilpas høj Trust-Index score i spørgeskemaundersøgelsen på deres virksomhed. Mere end 1 million medarbejdere i puljen har besvaret spørgeskemaer.
- Blevet vurderet som et ’Great Place To Work’ af eksperter, der har analyseret og evalueret arbejdspladsens kultur.
- Have 500 eller flere medarbejdere.
- Store virksomheder skal have været repræsenteret på mindst én national Best Workplaces-liste i en af følgende lande i løbet af 2023 eller begyndelsen af 2024:
Østrig, Belgien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Island, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Nederlandene, Tyrkiet eller Storbritannien. - Multinationale virksomheder skal have optrådt på mindst tre nationale lister i Europa.