NYHED! Listen med World's Best Workplaces 2024 er live. Se hvem de er!
MENU

AI-disruption: Høj tillid gør arbejdspladserne mere forandringsparate

 AI-disruption Fortune 100 Medarbejdere har mere tillid. Tillid er afgørende for forandringsparathed og omstille sig til AI

Medarbejderne på ‘Fortune 100 Best Companies to Work For™ in Europe 2024’ har markant mere tillid til deres virksomhed end europæere i almindelighed. Og den tillid kan have meget stor indflydelse på, hvilke virksomheder, der er forandringsparate – ikke mindst hvem der kan omstille sig til AI-æraen, mener Great Place To Work.

10. oktober 2024 har Fortune Magazine og Great Place To Work i samarbejde udgivet ’Best Companies to Work For in Europe™ 2024’. Listen med de 100 bedste store og multinationale selskaber viser ikke alene, hvem der er bedst at arbejde for.

- Den viser også de virksomheder, der har bedre forudsætninger for a få større økonomiske resultater, højere konkurrenceevne og mere bæredygtig vækst – og faktisk også bedre omstilling til kunstig intelligens, siger Morten Lauridsen, som er direktør i analyse- og konsulentvirksomheden Great Place to Work i Danmark.

Han forklarer, at de måler på medarbejderes oplevelse af blandt andet troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab i en virksomhed. Medarbejderne besvarer 60 spørgsmål om kulturen. Ud fra de svar får virksomheden en Trust-Index score – altså en tillids score.

Trust-Index scoren for virksomheder på Fortune 100-listen er gennemsnitligt 83 %. Sammenlignet med typiske europæiske arbejdspladser, som har en score på 57 %, er der 26 procentpoints forskel.

Tillid kan afgøre, hvem der lykkes med AI

Årsagen, til at virksomheder med højt tillidsniveau også ofte har bedre økonomiske resultater, højere konkurrenceevne og mere bæredygtig vækst, er, at medarbejderne er mere tilbøjelige til at støtte virksomhedens langsigtede mål.

- Det handler i høj grad om, at medarbejderne på tillidsfulde arbejdspladser er mere effektive, innovative og ikke mindst forandringsparate. Der er en helt klar sammenhæng. Det betyder også, at virksomhederne lykkes bedre med større omstillinger, siger Morten Lauridsen og fortsætter:

- Den høje Trust-Index score kan meget vel være med til at afgøre, hvem der bliver vindere i AI-kapløbet.

Han forklarer, at vi lige nu står over for omstillingen til kunstig intelligens (AI), som kan ændre vores arbejdsliv radikalt. Især Europa er ifølge en rapport fra Den Internationale Valutafond, i risiko for at opleve AI-omstillingen som en disruption, fordi vi har mange flere videnarbejdspladser, som vil blive påvirket af AI’s fremmarch, end andre steder i verden.

- Til gengæld vil de udviklede lande også have bedre muligheder for at udnytte teknologien til at øge produktiviteten og skabe nye virksomheder. Men det kræver, at virksomhederne rent faktisk lykkes med omstillingen, siger Morten Lauridsen.

Én ud af tre danskere er begejstrede for AI

Noget tyder på, at de europæiske arbejdstagere ikke er helt med på ideen om AI. Kun 34 % af medarbejderne på en typisk europæisk arbejdsplads er begejstrede for at bruge AI-værktøjer på jobbet. I Danmark er det tal 3 procentpoint mindre. Og det på trods af, at Danmark ifølge EU’s DESI-index er det næstmest digitaliserede land i hele Europa.

Parallelt er det kun hver fjerde europæer, der oplever, at deres virksomhed investerer meningsfuldt i medarbejdernes evne til at bruge kunstig intelligens. I Danmark ligger det tal på 22 % af arbejdsstyrken.

- Vi ved fra forskningen, at tillidsfulde arbejdsmiljøer gør medarbejderne mere forandringsparate. Så der er god grund til at skele til virksomhederne på ‘Fortune 100 Best Companies to Work For™ in Europe 2024’ og forsøge at lade sig inspirere af det, de kan. De har nemlig bedre forudsætninger for at lykkes med implementering af AI, siger Morten Lauridsen.

Han forklarer, at det især er ledelsen, der har betydning for at skabe det gode arbejdsmiljø. Fx ledelser, der investerer i deres medarbejdere og giver dem de nødvendige ressourcer og forudsætninger for at løse opgaverne. Ledelser, der accepterer hændelige fejl som en almindelig del af arbejdet. Ledelser, der anerkender medarbejdere, som afprøver nye og bedre måder at gøre tingene på – uanset resultatet.

Læs mere om Fortune 100 Best Companies To Work For™ in Europe 2024

Great Place To Work og Fortune Magazine præsenterer ‘Fortune 100 Best Companies to Work For™ in Europe 2024’

Se hele ‘Fortune 100 Best Companies to Work For™ in Europe 2024’-listen her 

11 danske virksomheder er på ‘Fortune 100 Best Companies to Work For™ in Europe 2024’ -listen. Find ud af, hvem de er og hvad der gør dem så særlige 

Læs også om ESG: ‘Fortune 100 Best Companies to Work For™ in Europe 2024’ viser vejen til opfyldelse af bæredygtighedsmål 

 


BEMÆRK! Dette websted bruger cookies og lignende teknologier.

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du alle cookies i overensstemmelse med vores Cookie Policy.

jeg accepterer